Handelsbetingelser for Krudtbyen
Gældende for alle køb foretaget i vores salgssteder.
- Virksomhedsoplysninger
Krudtbyen
Hørvænget 33
6040 Egtved
CVR-nr.: 33020481
Telefon: 2277 1775
E-mail: info@Krudtbyen.dk
- Salgsperiode
Salg af fyrværkeri til private forbrugere finder udelukkende sted i den lovpligtige periode fra og med den 15. december til og med den 31. december.
- Alderskrav
For at købe fyrværkeri hos Krudtbyen skal du være fyldt 18 år. Vi forbeholder os retten til at kræve og kontrollere gyldigt billed-id (f.eks. pas eller kørekort) ved enhver handel. Salg til personer under 18 år vil blive afvist.
- Priser og Betaling
Alle priser i butikken er angivet i danske kroner (DKK) og er inklusive 25% moms.
Vi modtager betaling med følgende metoder:
- Dankort / VISA-Dankort
- Mastercard
- MobilePay
- Kontanter
Beløbet for køb, betalt med kort eller MobilePay, trækkes ved kassen, når varen overdrages til dig.
- Levering
Alle varer sælges og udleveres direkte fra vores fysiske butik. Vi tilbyder ikke forsendelse eller udbringning af fyrværkeri. Ansvaret for varen overgår til dig, så snart du har betalt og forlader butikken.
- Fortrydelsesret / Returret
Ved køb i en fysisk butik er der ingen lovpligtig fortrydelsesret, medmindre andet er aftalt.
Hos Krudtbyen tilbyder vi ikke returret på fyrværkeri. Det betyder, at købte varer ikke kan byttes eller returneres. Dette skyldes varens særlige natur og de strenge regler for opbevaring og transport af fyrværkeri.
- Reklamationsret
Du har 24 måneders reklamationsret i henhold til Købeloven, når du handler hos os som forbruger. Det betyder, at du kan klage over fejl og mangler ved varen, som var til stede på købstidspunktet.
Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, som er opstået på grund af forkert håndtering, opbevaring, eller anden skadeforvoldende adfærd efter købet.
Sådan gør du, hvis varen har en mangel (f.eks. “en fusentast”):
- Stop brugen: Forsøg under ingen omstændigheder at genantænde fyrværkeri, der ikke har fungeret korrekt.
- Kontakt os: Henvend dig til os hurtigst muligt efter, du har opdaget manglen. Medbring den defekte vare samt din kvittering.
- Vurdering: Vi vil vurdere varen, og hvis reklamationen er berettiget, vil vi tilbyde dig en ombytning til en tilsvarende vare, et afslag i prisen eller pengene tilbage, afhængigt af den konkrete situation.
Du skal reklamere inden for “rimelig tid”, efter du har opdaget fejlen. Vi anbefaler, at du henvender dig umiddelbart efter nytårsaften.
- Sikkerhed og Ansvar
Dit ansvar: Når du køber fyrværkeri, er du selv ansvarlig for at overholde gældende lovgivning samt at håndtere, opbevare og antænde produkterne på en sikker og forsvarlig måde. Følg altid sikkerhedsinstruktionerne, der er trykt på det enkelte produkt.
Krudtbyen kan ikke drages til ansvar for skader på personer, ejendom eller miljø, som følge af uforsvarlig eller ulovlig brug af de købte produkter.
Husk de 5 fyrværkeriråd:
- Brug altid beskyttelsesbriller.
- Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri.
- Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden.
- Hold sikkerhedsafstand – og læn dig aldrig ind over fyrværkeriet.
- Gå aldrig tilbage til en fuser.
- Behandling af Personoplysninger
Vi indsamler kun de personoplysninger, der er nødvendige for at gennemføre handlen ved betaling med kort eller MobilePay via vores betalingsindløser. Vi opbevarer ingen kundeoplysninger som navn, adresse eller lignende, medmindre du selv har givet samtykke til det, f.eks. i forbindelse med en konkurrence.
- Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte os på ’info@krudtbyen’.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:
Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.forbrug.dk
For forbrugere med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan klage indgives til EU-Kommissionens online klageportal via hjemmesiden: http://ec.europa.eu/odr